Hej, jeg hedder Yvonne

Jeg har arbejdet professionelt med massage og kropsterapi siden 2015. Det, jeg holder allermest af ved mit arbejde, er mødet med mennesker og muligheden for hver dag at gøre en konkret forskel for nogen. For mig findes der ikke én behandling, der passer til alle. Jeg lytter til det, du kommer med, bruger min erfaring og mine hænder og tilpasser behandlingen til dig. Og jeg har altid tid til dig.

Fra stress til et meningsfuldt virke

I 2014 gik jeg ned med stress, og det blev anledning til at tænke mit arbejdsliv helt anderledes. I mine tidligere lønmodtagerjobs havde jeg ofte savnet følelsen af, at det, jeg lavede, virkelig betød noget for andre mennesker. Derfor besluttede jeg mig for at gå en ny vej og blive selvstændig.

Jeg uddannede mig inden for massage og begyndte i 2015 at arbejde professionelt som massageterapeut. Gennem årene har jeg arbejdet både i klinikker i København og i virksomheder, blandt andet DR, inden jeg startede EssentialBalance i Roskilde.

I dag har jeg det arbejdsliv, jeg ønskede mig. Jeg får hver dag lov til at arbejde med mennesker og opleve, at det, jeg gør, kan gøre en reel forskel. Det er stadig det, der motiverer mig mest.

Faglighed og solid erfaring

Gennem årene har jeg løbende videreuddannet mig og udvidet min værktøjskasse. Ud over fysiurgisk massage har jeg blandt andet uddannet mig inden for kranio-sakral terapi, organmassage/visceral manipulation og cupping, og jeg har gennemført flere niveauer af uddannelse i kranio-sakral terapi.

Min brede faglige baggrund betyder, at jeg ikke behøver arbejde efter én bestemt metode. Jeg kan kombinere forskellige teknikker og tilpasse behandlingen efter de gener, du kommer med, og det jeg mærker undervejs.

Jeg er nysgerrig af natur og bliver ved med at lære nyt. For mig handler efteruddannelse ikke om at samle diplomer, men om at blive dygtigere til det, der betyder noget: at kunne hjælpe den enkelte klient så godt som muligt.

Tid, ro og plads til hele dig

En behandling hos mig handler ikke kun om det, der foregår på briksen. Jeg interesserer mig for det hele menneske og for det, der fylder i dit liv.
Mange af mine klienter bruger tiden hos mig til at tale om både stort og småt. Jeg lytter, spørger ind og sparrer gerne, hvis du har brug for det. Vi kan vende problemer, arbejde, relationer og livet i almindelighed, og der er også plads til humor og et godt grin. Andre dage har du måske mest brug for bare at ligge stille. Begge dele er helt i orden.

Det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg, set og taget seriøst. Og jeg håber, at du går herfra med mindre ondt i kroppen, lidt lettere i hovedet og i bedre humør, end da du kom.

"Altid en fornøjelse at besøge EssentialBalance - et er sikkert, man går derfra med et stort smil på. Yvonne forstår i den grad at skabe en god stemning og ikke mindst adresser de udfordringer man har med bevægeapparatet. Stor anbefaling herfra."

Hugo M.

Uddannelser og kurser

Faglige uddannelser og kurser
Nervus Vagus, Lasota Akademi - 2026
Gua Sha Massage, Michael Eric Everson - 2025
Alfa Kranio-sakral terapi hos Dig i Centrum - 2023
Avanceret Kranio-sakral terapi hos Dig i Centrum - 2023
Kranio-sakral terapi hos Dig i Centrum - 2022
Organmassage (visceral terapi) hos Dig i Centrum - 2022
Nakken i centrum hos Dig i Centrum - 2020
Cupping hos Dig i Centrum – 2019
Akupressur og zoneterapi hos Katrine Birk – 2016
Lægeeksamineret fysiurgisk massør hos Sportseducation – 2015
Personlig Træner – Well-come Education – 2014 

Supplerende og spirituelle uddannelser
Soul Body Fusion ® hos Izabella Rødtnes – 2016
Emotional Freedom Technique hos Katrine Birk – 2015
Clairvoyant med speciale i esoterisk visdom hos Debbie Christensen – 2014
Kranio-sakral healing hos Isabelle Laurés – 2014
Fodzone healing hos Isabelle Laurés – 2014
Master of Life – Esoterisk Healing hos Debbie Christensen – 2014 
Reiki III hos Anette Løvsteen og Steen Schütz – 2013
Karuna Reiki I hos Steen Schütz – 2013
Reiki I og II hos Mette Kopp – 2012